use left or right arrow keys to navigate the tab,
Page First page Last page More pages Next page Previous page
Press Enter or Space to expand or collapse and use down arrow to navigate to the tab content
Click to read more about this recipe
Includes
Your webbrowser is outdated and no longer supported by Microsoft Windows. Please update to a newer browser by downloading one of these free alternatives.

Film

I 1936 blev sangen ”Lad det boble …” sunget af den folkekære skuespiller- og sangerinde Liva Weel i den første reklamefilm for OMA Margarine ”Koteletter og kærlighed” som var hovednummeret i OMA-Matineen, hvor lotterivinder O. Madsen (spillet af Oswald Helmuth), som lader sig overtale af sin gode ven Ludvig (Ludvig Brandstrup) til at indrykke en annonce, hvori han søger en “livsledsagerinde med ægteskab for øje”.

Ifølge Ludvig formår Madsens husholderske nemlig ikke at stege koteletter. Kravet fremsat til “eventuelle lysthavende” er altså, at de skal møde op med stegepande, salt, peber, kød samt margarine og bevise deres duelighed som hustru ved at stege en kotelet, så den falder i herrens smag. En smækker ung frøken branker sin kotelet (“en ristet mursten”) med en frygtelig margarine, som producerer de skæbnesvangre STORE BOBLER, og en fraskilt frue “koger en badesvamp” ved at lade koteletten søbe i et fedtbad. Olsen (Liva Weel) klarer derimod opgaven med bravour samtidig med at hun kækt giver et nummer om den fortræffelige, gradoniserede Oma margarine, hvis særlige stegeevne skyldes dens små bobler: “Lad det boble, boble, boble, bare boblerne er små. Og hvis hjertet også bobler, får hun den, hun peger på”. Weel fik den, som hun pegede på, og med hendes sang i spidsen blev Oma- Matineen en landeplage. (Kilde www.ottomoensted.dk)

Otto Mønsted – Danmarks første producent af margarine

Margarine blev første gang i Danmark produceret af Otto Mønsted. Det var i 1883, hvor Otto Mønsted oprettede margarinefabrikken Aarhus Butterine Company. Mønsted brugte hele sin formue og et lån fra svigerfaderen på sit margarineprojekt. Han blev senere Danmarks ukronede margarinekonge.

Historie Oma   Historie Oma   Historie Oma   Historie Oma

Ideen til fremstilling af margarine

Hvor fik Otto Mønsted ideen til fremstilling af margarine fra? Formentlig fra Tyskland, hvor det blev fremstillet under navnet butterine. Margarine blev oprindeligt opfundet af den franske kemiker Hippolyte Mège-Mouriès, der tog patent på margarine i 1869.

Ordet margarine kommer fra græsk ‘márgaron’, der betyder ‘perle’

OMA – Otto Mønsted’s varemærke

OMA blev fra starten det varemærke, som Otto Mønsted’s margarine blev kendt under.